Skoven og Fjordens fugle

Jeg nåede efter nattens kuling en lille tur i løbet af formiddagen.

Det blev til en tur gennem Dyrehaven og retur langs fjorden, inden det igen blev kulingsvejr, det er da helt utroligt, som det kan blæse i øjeblikket.

Jeg mødte en del fugle i dag og jeg havde også held til at få en del på kortet, der var bl.a. en spætmejse i toppen af et dødt træ. Jeg kunne egentligt komme ret tæt på, men træets højde gør at jeg ikke får et close up.

Spætmejse 640mm FF ækvivalent ISO 1600 Blænde F5,6 på 1/2500 Cropped

Fiskehejren ser ud til at have fundet større variation i sine gemmesteder, i dag var den fløjt hen til sumpen i Dyrehaven.

Fiskehejre 640mm ækvivalent FF ISO 1600 Blænde F5,6 på 1/1250 Cropped

Jeg stødte også på en Musvåge, der sad i et træ, jeg forsøgte ikke at komme tæt på, så jeg “skød” fra ca. 50 meters afstand. Her kunne jeg godt have ønsket lidt mere lys.

Musvåge 640mm ækvivalent FF ISO 1600 Blænde F5,6 på 1/400 Cropped

Jeg kom for en gang skyld tæt på en gråkrage i skovbrynet, kragerne plejer ellers at hav travlt med at holde afstand.

Gråkrage 640mm FF ækvivalent ISO 1600 Blænde F5,6 på 1/1250 Cropped

Der kom en stor samling Skarv flyvende under broen, jeg talte dem til omkring 50 fugle, de fløj lige hen over en mindre samling (20)Lille Lappedykkere.

Hilsen HHM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.