PC opdatering er gennemført

Hej alle sammen, så er min PC opdatering gennemført, og jeg er ved at være operationel igen.

Det har ikke været uproblematisk, da jeg havde en masse besvær med at min M2 SSD disk, der af en eller anden grund var formateret som GPT disk og ikke i MBR formatet som de tidligere diske.

Det kostede mig adskillige timers bøvl, og en genindsats af min gamle PC for at få oprettet en ny start USB-nøgle der kunne håndtere formatet.

Hertil kom så også, at jeg måtte ændre en del i BIOS opsætningen, for at få gang i systemet.

Monteringen af min nye 6TB disk var ikke det store problem, det var kun et spørgsmål om at ændre den til GPT formatet, således at Windows kunne håndtere den som en enhed.

Da PCen så endeligt var kommet op at køre, var der selvfølgeligt noget i Windows afviklingen overfor Loupdeck tastaturet, der ikke var som det skulle være, og så det var lige forfra en gang til.

Jeg har lidt fuglefotos klar igen, de kommer i et nyt indlæg i morgen.

Desuden har jeg 250 fotos af surf fra lørdag, men de skal først gennemgås og behandles, så der går nogle dage med det. I hører nærmere når de er klar.

Hilsen HHM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.