
Dagens runde gik atter ind i Nørreskoven, da der var ekstra meget larm fra broen på grund af vindretningen.
Desværre overdøvede billarmen faktisk det meste af fugle livet i skoven på store strækninger af Jægerstien i dag.
Dette besværliggør jo det at spotte fuglene, da de som regel er lettere at høre end at se.
Lyset var ikke super, men det kunne da lade sig gøre, at få et par fotos i kassen ved ISO 3200 af bl. a. en spætmejse.

Jeg stødte på dagens runde på Fiskehejren, men nåede ikke at få fokus på den i luften, da der var grene i mellem fuglen og mig.
Jeg så også hvad jeg formoder var en musvåge, men heller ikke denne fugl lykkedes det at få et brugbart foto af.
Jeg fik ok fotos med hjem af en solsort, der var ligeglad med fotografen.
Jeg fik også en serie fotos af en gråspurv samt en halemejse og en husskade.


Jeg er nu kommet op på 20 arter fugle i min udfordring, hvoraf halvdelen ikke er af tilfredsstillende kvalitet.
Hilsen HHM.