Flagspætte

Dagens tur via Jægerstien bød på en dejlig fotomulighed, da jeg fik øje på en Stor Flagspætte, der var ved at hakke frokosten ud af et dødt træ.

Stor Flagspætte 500mm FF blænde 6,3– 1/200sek – ISO 3200

Lyset var også en del bedre i dag hvor solen kigede frem i korte glimt, så jeg kunne komme ned på 3200 ISO de fleste steder.

Jeg så ellers mest de sædvanlige musvitter og blåmejser, men fik dem aldrig rigtigt placeret dem foran objektivet.

Jeg fik dog en stribe fotos af denne lille gråspurv lignende skov fugl, som jeg endnu ikke ved, hvilken art den tilhører.

Mit bedste bud er at det er en Jernspurv.

Hvis du kan hjælpe mig, så send en mail til: contact@hhm-photo.dk

600mm FF blænde 6,3– 1/500sek – ISO 6400

Jeg så også en enkelt træløber, men den var inde blandt træerne temmelig langt fra mig, så der blev ikke meget fugl ud af de fotos.

Ellers fik jeg lidt fotos fra Fiskernes plads ved Bybæk af en Toppet Lappedykker og de fastboende Hvinænder, der var også en flok Skarv der sad og nettede sig på pælene.

Toppet Lappedykker 600mm FF blænde 6,3– 1/8000sek – ISO 6400

Jeg er så småt begyndt at tilføje fotos til min udfordring med at fotografere 100 fugle arter.

Hilsen HHM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.